Mød to dygtige børnebogsforfattere

Her finder du interviews med nogle af landets dygtige børnebogsforfattere. Få svar på, hvorfor de overhovedet skriver børnebøger.

 

Interview med Manu Sareen

Hvordan kom du i gang med at skrive børnebøger?

I tidernes morgen skulle der laves en kanon. Det gav mig ideen til at lave en "perkerkanon". Men devsærre var der ingen med indvandrerbaggrund der skrev børnebøger i Danmark. Og nogle af dem jeg læste var kedelige. Derfor ville jeg skrive en sjov børnebog.


Hvordan fandt du ud af hvad du skulle skrive om?

Det var meget nemt, for jeg har haft min gang på Nørrebro. Jeg boede på Blågårds Plads - der skete så mange sjove og vanvittige ting. F.eks. havde en af beboerne i opgangen en krokodilleunge i lejligheden. Den havde han smuglet med hjem fra Ægypten.

 

Er der nogen der har hjulpet - eller inspireret dig?

Jeg blev meget inspireret af Erik Balings film om Olsen Banden. Og som barn fik jeg læst Bjarne Reuters bøger højt, det var de referencer jeg havde. Først som voksen har jeg fået læst HC Andersen. Det er helt fantastisk, og meget specielt at læse det som voksen. "Hvad fatter gør, er altid det rigtige", er jo helt vild smuk. Det handler jo om at stole på hinanden og hinandens valg.

 

Hvad er det bedste ved at skrive børnebøger?

Der er mange gode ting, det frister næsten af blive børnebogsforfatter frem for politiker. Man får reaktioner fra børn og en farverig og behagelig verden. Det er en voldsom kontrast til den politiske verden. Jeg blivcer rigtig glad, når jeg får breve fra forældre der skriver; "Min dreng er begyndt at læse pga. af dine bøger".

 

Du er jo også politiker - hvordan få du tid til også at skrive børnebøger?

Min "børneverden" er en nødvendighed for at kunne holde den politiske
verden ud. Jeg har brug for at træde ind i den, her kan jeg restituere.




Interview med Annette Bjergfeldt

Hvordan kom du i gang med at skrive børnebøger?

Jeg går hele tiden og samler på ord - og jeg samler op hos børn. Og som ordsamler, er der intet bedre sted end hos børn, de har deres helt eget sprog.


Hvordan fandt du ud af hvad du skulle skrive om?

Det handler om at tage sin plads i tilværelsen. At mennesker både er skønne, skæve, sårbare og særlige. Nogle har vinterdepressioner, andre er hårdføre som kokosnødder og at der er plads til alle, under en glad hattedames motto: "Har alle set mig? .... jeg har set alle!"

Er der nogen der har hjulpet - eller inspireret dig?

Ja, rigtig mange mennesker har inspireret mig. Det har børn, venner, forfattere og mit forlag. Især min redaktør har været rigtig god til at give feedback.


Hvad er det bedste ved at skrive børnebøger?

At vi får frihed finde vores eget barnesind. At man kan se det fra sig selv,at man finder det sted i sig selv, hvor barnesindet trives. Lige der hvor man kigger ud, uden fordomme, eller forudfattede ideer om hvordan tingene er. Der hvor vi er både skæve og skønne.


Du er jo også sanger - hvordan får du tid til at også at skrive børnebøger?

Jeg har aldrig haft fast arbejde, jeg er min egen chef. Jeg laver f.eks.  workshops, og sådan har jeg altid levet. Når jeg skal skrive en børnebog, så tager jeg tiden til det.