Råd om læsning til alle alderstrin

Billede

Gode læseråd til børn i alle aldre.

Af Frederikke Winther, Center for Børnelitteratur, DPU/AU

Du er betydningsfuld for dit barns oplevelse med bøger. Dels fordi du er den første, der viser barnet, hvad bøger er, og hvordan man bruger dem. Men også fordi du er den, der giver bøgernes indhold videre til barnet, når I læser sammen, og senere kan inspirere og motivere til gode læseoplevelser, når barnet begynder at læse selv.

Derfor er det alfa omega, hvis du kan engagere dig i bøgerne og nyde at gå på opdagelse i bøgernes verden sammen med dit barn. Og derfor er det også helt i orden som voksen at vælge bøger til og fra, så det, I læser, også falder i din smag. Indtil den dag, hvor dit barn ikke længere er afhængig af din medvirken og stor nok til selv at vælge, hvad han eller hun vil læse.

Der er masser at bøger at tage af. Der findes børnelitteratur for enhver smag og aldersgruppe på bibliotekets og butikkernes hylder - det er blot at få læsebrillen på næsen og komme i gang! Herunder finder du en mini guide til læsning med dit barn på forskellige alderstrin. Aldersopdelingen er kun vejledende.

Hvad man læser med sit barn og hvornår bestemmes først og fremmest af jeres interesse, erfaring og temperament.


0-3 år

Bøger er barnets første medie og derfor barnets første møde med verden i billeder og fortællinger. Og når din baby ligger i vuggen og kigger på billedfrisen omkring sig, har han eller hun allerede taget det første lille skridt ind i litteraturens verden. I bøger betragtes verden i billeder, og barnet vil efterhånden erfare, at en bold ikke kun er den ting, man kan have mellem hænderne, men at 'bold' også er forestillingen om en bold, det vil sige billedet, ordet og ideen om en bold.

I starten vil din baby måske prøve at tage bolden i bogen, som man tager bolden på gulvet, men han eller hun vil gradvist begynde at forstå, at verden ikke kun findes i konkret form, men at den sommetider også opleves som en ide og en tanke, som for eksempel på et billede. Med billederne kommer først ordene, så tankerne og så fortællingerne. At kigge på et billede giver anledning til at sige ordet for det, billedet forestiller, og måske at s nakke videre om det: En bold er rund og kan trille, en sol er gul og varm og en elefant er stor og siger en lyd. To billeder kan tales sammen til en historie: En bold og en dreng og en hund kan blive til historien om en dreng, der spiller bold med en hund. En hel række af billeder med forskellige dyr kan blive til en fortælling om junglen, savannen, bondegården eller havet. Med bøgerne udvikles sproget og siden evnen til at bruge det til at tale sammen om det, man ser, og til at fantasere videre om det og lave flere historier.

Der er mange ting at opleve og lære, når babyen læser sine første bøger,og der er derfor oplagt at gøre det igen og igen. Nogle bøger vil være mere interessante for barnet end andre. Bøger til helt små børn findes i alverdens former, nogle med effekter, som inviterer barnet til at udforske bogens indhold med knapper, flapper og forskellige materialer, der udfolder de ting og begreber, bogen handler om. Fælles for alle gode bøger er at de fanger barnets opmærksomhed og giver det lyst til at fortsætte opdagelsesrejsen ind i bøgernes verden.

3-5 år.

Efterhånden som barnet bliver større, bliver det gradvist bedre til at sætte billeder og meninger sammen og kan forholde sig til længere historier. Mange billedbøger handler om hverdagens situationer, som barnet kan kende fra sin egen dagligdag og spejle sig i: at tage tøj på, at begynde i børnehaven eller at holde fødselsdag. Bøgerne kan også handle om mere abstrakte ting, som at være glad, ked af det eller vred. Børnenes møde med bøgerne giver både en oplevelse af, hvad fiktion er, når fortællinger udspiller sig i en verden, der kun findes på bogens sider, men også en oplevelse af den realistiske fortælling om situationer og hændelser, der lige så godt kunne udspille sig i barnets egen virkelighed.

Når man læser bøger sammen med sit barn, stimuleres barnets oplevelse af sprog og billeder fortsat, og evnen til at forstå og forholde sig til længere fortællinger og større sammenhænge udvikles. Den brede variation af billedbøger, som findes på markedet, gør det muligt for barnet at opleve mange forskellige udtryksformer både i forhold til sprog og illustrationer. Og hvis man læser mange forskellige bøger, vil både barn og voksen opleve, hvor forskelligt en historie kan fortælles og tegnes. Hvis man som voksen synes, at pegebøgerne var en smule for korte og kedelige, er det nu, man kan begynde at lede efter den rigtig gode underholdning.

En god billedbog rummer drama, gys eller et godt grin, og rigtig mange af dem giver også anledning til eftertænksomhed. Nogle billedbøger kan lægge op til en snak om følsomme emner, der ellers kan være svære eller for abstrakte at få hul på, ligesom mange historier behandler nogle af de problemer og bekymringer, som børn kan gå og tumle med.
Endelig findes der mange faktabøger og fagbøger, som er gode at blive kloge med. Kroppen, naturen, maskiner, årstider, lande og dyr, der er ingen ende på de emner, man kan finde en bog om. Bøger kan altså både bruges som en kilde til underholdning, eftertænksomhed og viden. Og frem for alt: Til gode oplevelser alene, sammen med andre børn og sammen med en voksen.


5-8 år

I billedbøger går ord og billeder hånd i hånd. I nogle billedbøger kan historien endda sagtens 'læses' i billederne alene. Men i bøger for de lidt større børn, bliver historierne længere og billederne færre. Tekstbøger og kapitelbøger kræver ofte mere af barnets evne til at lytte, fordi der ikke længere er så mange billeder, der støtter og illustrerer historien. Enhver god historie er fuld af billeder, men i tekstbøger med få billeder skal barnet i højere grad selv skabe billederne i hovedet, mens det lytter til teksten.

Nu er ordene barnets eneste kilde til oplevelse, og det udfordrer også den voksne, der læser højt. En god historie uden billeder er kun god, hvis den, der læser den højt, formår at formidle historien videre på en måde, der giver billeder for det indre blik. Det er en udfordring, der er værd at tage op: At folde historierne ud og gøre dem levende for den, der lytter. Når barnet starter i skole og selv skal til at lære at læse, åbner der sig en endnu en ny dimension i bøgerne: Bogstaverne.

Der bliver flere af dem i bøgerne, og de får en afgørende betydning. Nu skal barnet ikke kun aflæse billeder og lytte til ord, det skal også forstå, at bogstaverne skaber ordene, og inden længe skal barnet selv begynde at afkode bogstaverne og producere de ord og meninger, de skaber.

Når barnet lærer at læse, bliver det at læse bøger forbundet med en teknisk færdighed og udfordring, som kan betyde, at fortællingernes fylde må træde lidt i baggrunden for at give plads og energi til den tekniske læse- og læreproces. Når barnet er ved at lære at læse selv kan det derfor give så meget desto mere mening at læse en masse højt for barnet, så det ind imellem læsetræningen bare kan give sig hen til en god historie uden at skulle anstrenge sig for at komme i nærheden af den.

Efterhånden som barnet bliver bedre til at læse, kan man dele opgaven imellem sig og på skift læse en side højt for hinanden. At læse er ikke kun et spørgsmål om at afkode bogstaverne på papiret og udtale ordene korrekt, det er blot første skridt. At læse handler også om at forstå den mening og den stemning, der ligger i eller bag ordene, og den side af sproget bliver mest tydelig, når man læser højt for hinanden og lytter til måden, ordene siges på med et bestemt toneleje, tempo, tryk ogbetoninger.

Der er derfor også en masse at opleve og lære for barnet, når en voksen læser højt - også selv om barnet allerede selv kan læse ordene.


8-11 år

Jo bedre barnet bliver til selv at læse, jo mindre bliver behovet for en voksen til at formidle litteraturen. Hvis barnet bliver optaget af at læse selv, bliver bøgerne efterhånden til rum af oplevelser, det går ind i alene, men det forhindrer ikke, at man kan blive ved med at dele det, man læser. Alt efterlyst og temperament kan man fortsætte med at læse højt for hinanden, eller man kan læse bøgerne hver for sig og snakke om dem efterfølgende. Ofte har barnet dog fortsat brug for en voksen til at hjælpe med at vælge, hvilke bøger han eller hun skal læse. Skolelærere, skolebibliotekarer og ikke mindst kammerater kan give gode ideer til nye bøger, men for både små og storebørn kan det samtidig være en stor inspiration, hvis deres 'egne voksne' stadig har lyst til at engagerer sig og hjælpe med at finde interessante bøger. Det kan også være, at barnet får lyst til at læse andet end bøger og har brug for lidt hjælp til at læse avisen eller andre blade og magasiner derhjemme.


11-15 år

I teenageårene glider valget af bøger fra børnelitteraturen over i ungdomslitteraturen. Hvis barnet er en ivrig læser, er det typisk også en selvstændig læser, som vælger og læser bøger og får udbytte af det svarende til en voksen. Grænsen mellem ungdomslitteratur og voksenlitteratur er flydende, dog er ungdomsbøger ofte skrevet i et sprog, der appellerer til aldersgruppen, og behandler de temaer og problematikker, der særligt knytter sig til ungdomsliv.

Hvis man vil det, behøver den voksnes rolle som guide i litteraturens verden ikke at være udspillet, selv om barnet er blevet helt selvkørende. Blot er perspektivet et andet.

Barnet er formodentlig i stand til at forstå de fleste historier, men mange ungdomsbøger behandler både store,tunge og alvorlige emner, som det kan være godt at tale med en nær voksen med, som også har læst bogen. I andre tilfælde bør muligvis blande sig helt uden om og lade barnet beholde de mange intense og tankevækkende oplevelser, en god bog kan give, for sig selv.


Hvordan finder man gode bøger til sit barn?

Som nybagt forælder er det typisk 20 år siden, man sidst havde en børnebog mellem hænderne. Derfor kan man godt føle sig lidt rådvild, når man skal finde gode bøger til sit eget barn. Der er meget at vælge imellem, og netop derfor kan det være svært vide, hvordan man vælger det rigtige. På nettet og i nogle aviser findes sider, hvor man kan finde omtaler og anmeldelser af ny børnelitteratur.

På biblioteket sidder der ofte engagerede og erfarne børnebibliotekarer med gode bud på, hvilke bøger, der kunne være interessante og relevante at læse med sit barn. Og efterhånden som man selv får erfaring med, hvilke bøger, der rammer plet, ved man også, hvad man skal kigge og spørge efter. Det kan også være en god ide at lade gode børnebøger indgå i den daglige smalltalk med andre forældre på arbejdet, i vennekredsen og i institutionen.

Det er med bøger som med madopskrifter og ferietips - de findes bedst gennem andres erfaringer og anbefalinger. Og vil man gå seriøst til værks kan man også overveje at foreslå bøger og læsning om et emne på et kommende forældremøde eller klassearrangement.


God jagt og god læselyst J