Ordet Fangers egen eventyrsamling

Billede

i 2013 udgav Ordet Fangers sin helt egen eventyrsamling med skønne historier fra dygtige danske forfattere og illustratorer. Bag udgivelsen står forlag, boghandlere, biblioteker og skolebiblioteker.

"Marie snurrede rundt og stirrede direkte ind i to kulsorte øjne. Det rynkede fjæs var indrammet af gråt, fedtet hår, og på den krogede næse sad et par blyindfattede halvbriller…"

Linjerne kommer fra titeleventyret af Kenneth Bøgh Andersen i eventyrsamlingen: Heksens Briller.

Eventyret om Marie, der har svigtet sine legekammerater får selskab af yderligere 12 eventyr om blandt andet Violinspilleren, der "spiller for alle, der gerne vil høre, for dronning, professor og fæ, han spiller for månen og damen i Netto og katten i naboens træ," og om drengen Arve, der i Salte Tårer følger et spor af lysende saltkrystaller for at finde to bortførte pigebørn. Eventyrerne er skrevet af at udpluk af danske, nutidige forfattere, og illustratorer som  blandt andet Tove krebs Lange, Dorte Karrebæk og Touraj Khosravi har smukt og fantasifuldt lagt streg til hvert af eventyrerne.

Eventyrsamlingen Heksens Briller er blevet til i et omfattende samarbejde mellem forlag, forfatterforening, detailhandel og boghandlere under læsekampagnen Ordet Fanger.

"Børn elsker eventyr og Danmark er verdenskendt for vores eventyr. Vi drømmer om, at denne samling vil blive en ny klassiker i forlængelse af den danske eventyrtradition og har bedt dygtige, aktuelle forfattere og illustratorer om at komme med deres bud på et eventyr. Heksens Briller er en af vores største indsatser i Ordet Fanger, og den er blevet rigtigt godt modtaget. Bogen er eksklusivt udført og meget egnet som samlerobjekt eller gaveide.

Som et lille kuriosum indeholder samlingen desuden et eventyr af Sally Altschuler, der har digtet eventyret "Hr. Nisses eventyrlige rejse" efter en idé fra 3. klasse på Grønnemose Skole i Søborg, der vandt Ordet Fangers eventyrkonkurrence i 2012.

Heksens briller indeholder 13 eventyr:

Hr. nisses eventyrlige rejse, af 3. kl. på Grønnemoseskolen og Sally Altschuler, illustration af Tove Krebs Lange.

Låsby, tekst og illustration af Søren Jessen.

Violinspilleren af Marianne Iben Hansen og illustration af Dorte Karrebæk,

Den gamle fisk af Hanne Kvist og illustration af Solveig Agerbak.

Salte tårer af Annette Herzog og illustration af Tove Krebs Lange.

Drengen og lille ånd af Gunvor Reynberg og illustration af Touraj Khosravi.

Den forkerte mor af Rebecca Bach-Lauritsen og illustration af Rikke Bakman.

Den fortryllede plysbjørn af Lise Bidstrup og illustration af Erik Petri.

Prinsesse Ilena og den lille grå hest af Peter Gotthardt og illustration af Peter Bay Alexandersen.

Sølvhjertet af Lene Dybdahl og illustration af Flemming Schmidt.

Englen af Nick Clausen og illustration af Flemming Schmidt.

Pigen med glashjertet af Pernille Eybye og illustration af Flemming Schmidt.

Heksens briller af Kenneth Bøgh Andersen og illustration af Rasmus Jensen.